Om Samarbejdsgruppen
Til Borgere i Torup Sogn.
Samarbejdsgruppen for Torup Sogn vil hermed gerne fortælle, hvad vi står for og ikke mindst uddybe baggrunden for gruppens opståen.
Baggrunden først:
1. Det begyndte med undren over 2 præsters sygemelding og til sidst deres fravælgelse af Torup Sogn til fordel for andet embede. Vi er nu oppe på 17 ansatte og rådsmedlemmer, der har forladt menighedsrådet og ansættelse i Torup Sogn, siden det nuværende menighedsråd trådte til i november 2008, med Henning Bolt Jørgensen som formand og siden januar 2010 med Kurt Bach Christensen som formand.
2. Viden om urimelige arbejdsforhold for ansatte ved vore kirker, kirkegårde, kirkekontoret, flere rådsmedlemmer og kirkeværgen for Torup Kirke.
3. Menighedsrådets dagsordener og referater var og er mangelfulde.
4. Menighedsrådsprotokollen blev ikke oplæst og underskrevet efter menighedsrådsmøderne.
5. Menighedsrådets forretningsorden var ikke genvedtaget og underskrevet.
6. Regnskab med meget kritiske bemærkninger i revisionsprotokollatet.
7. Sammenblanding af Strandgårdens Venner og Menighedsrådets økonomi til trods for påtale fra revisionen.
8. Menighedsrådets manglende overholdelse af menighedsloven.
9. Menighedsrådets manglende lovbestemte menighedsmøde med manglende svar på spørgsmål.
10. Ikke mindst et ganske forfærdeligt arbejdsklima.
Formålet med arbejdsgruppen er:
1. at opstille en liste til et kommende valg, så menighedsrådet kan blive fuldtalligt og repræsentativt.
2. at det kommen de menighedsråd vil arbejde i åbenhed og gensidig respekt for hinanden og de ansatte, til gavn for hele menigheden.
3. at medvirke til at skabe ordnede professionelle, trygge og inspirerende arbejdsforhold for de ansatte ved vore kirker, kirkegårde og sognegård.
4. at menighedsrådsmøder er stedet, hvor der på baggrund af oplysende dagsordener og drøftelser tages beslutninger, de føres til protokol, beslutninger der lovligt fremmer et positiv fremsynet liv i menigheden.
5. at budgetter overholdes, at regnskabet er lovmæssigt korrekt og er offentligt tilgængeligt
6. at Strandgårdens Venner og menighedsrådet økonomi adskilles totalt.
7. at det kristne budskab forkyndes i fred med de videst mulige rammer for kirkens liv og vækst, så der kommer nye visioner ind med bl.a. bedre oplysning om kirkens fundament, med udgangspunkt i menighedsrådserklæringen.
Samarbejdsgruppen består af:
Gurli M. Andersen
Henning Andersen
Vibeke Anderson
Finn Bojsen-Møller
Merete Bojsen-Møller
Dorthe Braunsweig Hansen
Peter Rosenbak Hansen
Karsten Hasselbalch
Marianne Hasselbalch
Helle Jensen
Michael Jensen
Michael M. Jørgensen
Ellen Kai-Sørensen
Marianne Kirkegaard
Birgit Larsen
Svend Mortensen
Joan Rasmussen